Uffestenen blev afsløret den 22. juni 1913. Ikke alle brød sig om hverken udformningen eller den tekst, der var at læse på stenen. Den kendte forfatter og nobelprismodtager, Johannes V. Jensen, mente, at den var en skændsel. Vejle Amts Folkeblad kunne godt lide den, de kaldte den ”smuk”, ”harmonisk”, ”ejendommelig” og ”storslået”. En kendt billedhugger fra Vejle, Billeschou, havde taget sig af den mere håndværksmæssige side af sagen. Vejle Amts Folkeblad havde en nøje beskrivelse af stenen:
”Lad os begynde med den stor Overligger.
Dens forside består af to skrå Falder, der adskilles fra hinanden ved en omtrent lodret Kant.
Den ene Flade bærer navnet Vermund, den anden Navnet Uffe; Over hvert Navn findes anbragt en Krone og under hvert af dem en Ravn, Krigens Symbol
Som Tilslutning til på Fladernes nederste Kant er det Meningen at anbringe nogle Bølgelinjer.
På den Kant, som danner Grænsen mellem de to Flader, findes udbygget Sværdet Skræp.
På Bagsiden af Overliggeren skal sættes følgende Indskrift:
”Jeg kom fra Linnet i Vester. Læreskolens Sønner drog mig”.
Af de tre svære Sten, som bærer Overliggeren, vil kun den mod Gaden vendende få nogen Udsmykning. Her findes Navnet Folke, den Mand, der efter Sakses Beretning på Sønderjydernes Vegne overbragte Kong Vermund på Jelling Kongsgård Budskabet om den svenske Kong Atles Krigserklæring i så mandige Ord, at Kongen rakte ham sit Guldbæger tilbage.
I god Samklang med denne Fortælling har man på Stenen under Folkes Navn anbragt den sønderjyske Løve.
De to andre Bæresten i Dyssen vil kun komme til at bære Navnene på de Steder, hvorfra de er hentet, henholdsvis Jelling og Harresø.
Endelig Sokkelen. På Forsiden, altså under Navnene Vermund, Uffe og Folke, findes Indskriften:
”Søn skal løfte Faders Arv”, på Bagsiden Årstallet 1913, og på de to andre henholdsvis 13. April og 22. Juni. Den første Dato angiver hin mindeværdige Dag da den store Sten førtes fra Linnet til Jelling, den anden den Dag, da Monumentet afsløres og overgives til Offentligheden.”

Selve afsløringsdagen var en festdag i Jelling. Dannebrog vajede over hele byen og to store Dannebrogsflag dækkede monumentet. Cirka 3000 mennesker havde samlet sig på pladsen omkring Uffestenen. Et orkester spillede nationalsangen, hvor alle rejste sig og herrerne tog huer og kasketter af. Herefter sang man sammen ”I Danmark er jeg født” og så tog Skat-Rørdam ordet for at byde velkommen på Sønderjysk Forenings vegne. Skat Rørdam havde været med til at stifte Sønderjysk Forening for Jelling i 1908 og bestred formandsposten. Efter endnu en fællessang holdt Skat Rørdam selve afsløringstalen og her forstår man i hvilket ærinde stenen egentlig er sat. For det er faktisk et mindesmærke, til ”minde om de Mænd, som har levet på dette Sted, og om Begivenheder, som er foregået her”.

Uffe repræsenterer i denne forbindelse kærligheden til fædrelandet, og det er den man med stenen, ønskede at minde især de unge om, og især lærerskolens elever.

Det var Jelling Sønderjyske Forening, som Skat Rørdam var formand for, der stod bag hele ideen om etableringen af monumentet.

Ideen fik han ved en kæmpe folkefest i Jelling i 1912 

De sønderjyske foreninger og ungdomsforeninger i Vejle og Omegn havde inviteret 1000 unge sønderjyder til folkefest den 6.-7. juli i Vejle og byerne omkring. Målet med festlighederne var at styrke troen på folkeligt fællesskab og kærlighed til moderlandet imellem folk både syd og nord for Kongeågrænsen.

På folkefestens sidste dag var der flere særtog til Jelling og kørsel med hestevogne, og omkring 7000 mennesker samles i byen. Der var taler og sange, og det medbragte smørrebrød bliver sat til livs. Søndag aften fragter særtog sønderjyderne godt hjem.

Og det er under al festivitasen, at seminarieforstander Hemming Skat Rørdam fra Jelling får idéen til et stort monument til minde om Folkefesten. Indsamling finder sted under selve Folkefesten, og et års tid senere pruster, stønner og pukler både heste og 80 seminarieelever med at få monumentet på plads. 

Alene den øverste sten vejer mellem fem og syv tons. Hele Jelling følger med i arbejdet for at få monumentet på plads og kørt stenene hen til Smededammen. Her står den altså stadig og gør opmærksom på sig selv.


Se hele billedserien om Uffestenens vej fra Linnet 
og til den endelige plads foran skolen
d. 13. og 14. april 1913
 


Anna Andersen, Jelling/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Uffestenen foran Jelling Øvelsesskole og Håndværkerforening ca 1960


ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv

Jelling Skole, Uffestenen og Hotel Gormshøj, set mod nord
(fra Vejlevej), ca. 1976

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv


Anlægget ved Smededammen ca. 1915

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv b684

Det er muligt at se større billeder her

Links til andre artikler om Vermund og sønnen Uffe hin Spage, som nogen kilder sammenligner med Gorm og Harald
Sagnet om Uffe hin Spage. - Tidsskrift.dk  (downloades til enhed)
herfra citeres: s 64-65
"Anglerne er altsaa annekterede som Danskere, og den førdanske Urtid er forsvunden. Deres Rigssæde er fra Angel flyttet til Jelling, som var Danmarks vigtigste Kongsgaard i 10. Aarhundrede, endnu kendelig for os gennem sine mægtige Kongshøje og Runestene. Og Vermund og Uffe er kun Masker for Gorm den Gamle og Harald Blaatand. Sagnet om Uffe hin Spage.  Sammensmeltningen kan være lettet af den Omstændighed, at Vermund allerede i »Beowulf« — synes at optræde med Navneformen Gar mund, der nærmer sig stærkt til Gorm. Vermund er gammel, bærer i nordisk Overlevering Tilnavnet »den vise«, hvad der forudsætter høj Alder; det passer jo godt nok til Gorms Tilnavn »den Gamle«. løvrigt tillægges der Vermund en vis Uvirksomhed, Passivitet; han har nedgravet sit ypperlige Slagsværd Skrep af Mistillid til Sønnen Uffes Evne til at svinge det. Hermed kan sammenholdes, at Gorm i Sagnet hos Sven Aggesøn kaldes »den løge«, dvs. »den lade«. Yderligere er Vermund affældig og blind; her tænker Digteren sikkert paa et almendansk Nationaltræk, den blinde Sorgløs¬ hed overfor Farer fra Udlandet. »O Danmark, paa Rænker du aldrig dig forstod!« Sønnen Uffe fremstilles som kæmpestærk, men dvask og næsten stum. Vi mindes her et lignende Motiv i en anden dansk Gendigtning af anglisk Urdigtning, nemlig den Dvask¬ hed, der tillægges Tvskertrællen Kong Ingild og revses i en Tordentale af Kæmpen Starkad; denne Tordentales danske Udgave har Axel Olrik netop tydet som møntet paa Harald Blaatand. Men Uffe ejer Evnen til i elvte Time at vaagne til Daad. Og dét, mener Ellekilde, sigter til Harald Blaatand, der kraftig sikrede Rigets Sydgrænse ved at nedkæmpe den svenske Indvandrer Gnupas Rige og saaledes stolt kunde sige paa Jellingstenen om sig selv, at han »vandt alt Danmark«. løvrigt kan Uffes Opvaagnen i elvte Time ogsaa tages som et Billede paa almendansk Art: »Kommer vi ikke idag, saa kommer vi imorgen; "


Kong Vermund og Uffe Hin Spage 400-500 årene  fra Fortidensjelling.dk
Denne fortælling er noget nemmere læst end ovenstående



Det er ikke tilladt at kopiere billederne på denne side