Genforeningsstenen

Og hvem var det så, der i Jelling sørgede for, at man også her til evig tid kunne mindes tilbagekomsten af det tabte land? Ikke overraskende var det igen forstander Skat-Rørdam, der stod i spidsen for at få etableret dette smukke mindesmærke her i Jelling.

I Jelling var stenen klar på en af de vigtige datoer i denne forbindelse, nemlig dagen hvor Christian x red over den gamle grænse ved Taps, den 10. juli 1920.

Stenen blev afsløret 10. juli 1920 i silende regn. Men det skulle være denne dag, hvor hele Danmark sammen med Sønderjylland fejrede Genforeningen. Dagen begyndte med en Genforeningsgudstjeneste i kirken kl. 12. Kirken var fyldt til sidste plads. Kl. 16 begyndte et møde i seminariets gymnastiksal, der også var stuvende fuldt. Først talte seminarielærer Marius Sørensen og så tog naturligvis Skat Rørdam ordet. Han talte blandt andet om ”Opfyldelsen af vort største nationale håb” og at ”det sønderjyske spørgsmål har gjort os mere danske”.

Herefter gik hele forsamlingen ud i anlægget, hvor stenen stod omvundet med Dannebrog. Igen sagde Skat Rørdam et par ord, hvorefter han fjernede sløret og overgav stenen til Jelling by. På stenen er ridset navnene på de fire sønderjyske amter, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Der er også en lille tekst af Grundtvig: ”Altid det dages dog på ny, hvor hjerternes Morgen venter”. Teksten er en direkte reference til Skat Rørdams hovedpointe i hele det sønderjyske arbejde: HÅBET. Håbet går igen i alle hans taler i forhold til det sønderjyske spørgsmål.

Stenen stammer fra en udgravning af banelegemet ved Jelling, hvor den blev skænket til Skat Rørdam. Ligesom ved Uffestenen måtte en flok seminarister slæbe den op til forstanderboligens have. Men nu kom den så til at virke som Genforeningssten.

Stenen var 1914 fundet ved udgravning af banen
efter statens overtagelse.
Efter nogle år i forstanderboligens have blev den
 til Genforeningssten.

ukendt/Jelling Lokalhistoriske Arkiv