Jelling har haft to mejerier. Det første er fra 1887 og var beliggende på Vejlevej 18. Da det var nedslidt, afløstes det af et nyt mejeri i 1926, som lå praktisk mellem Jelling Station og Jelling Posthus.
I 1882 oprettede man Danmarks, ja, verdens første andelsmejeri i Hjedding ved Ølgod. Kun fem år efter fik Jelling sit andelsmejeri. Torsdag den 12. september 1887 startede omkring 150 andelshavere levering af sødmælk til Jelling Mælkeri. Det nye mælkeri var bygget på hjørnet af Vejlevej og Skovgade, hvor Rema 1000 nu ligger. Med tiden blev mejeriet for lille og var nedslidt, da der stadig kom flere leverandører til, og man havde desuden problemer med beliggenheden, da mælkevognene ikke kunne blive ved med at holde på den stadig mere trafikerede hovedvej 18.
28. maj 1926 flyttede man til et nyopført mejeri på Stationsvej, som havde kostet den nette sum af 244.000 kr. Arkitekten var den på den tid meget benyttede arkitekt E. V. Lind fra Skive. Her var plads til kommende års udvidelse af leverandørkredsen. Mejeribestyrer Frode Kragh Iversen blev ansat den 15. august 1936 og virkede som en dygtig og fremsynet leder indtil 1971. I disse år udviklede Jelling Andelsmejeri sig meget. 14. september 1937 afholdtes 50 års jubilæum ved en fest i Jelling Håndværkerforening med 480 deltagere og dagen efter med 300 unge. I 1946 var mejeriet med til at starte DOFO i Vejle, der blev Danmarks største osteeksportselskab.
I 1950 blev Jelling Andelsmejeri udpeget af Mejeriernes Fællesorganisation, som det første mejeri i Europa til produktion af Cottage Cheese til de amerikanske tropper i Europa. Det blev en succes med salg til hele verden. I 1962 holdtes 75 års jubilæumsfesten i Vingsted med 700 deltagere. Nu solgtes hytteost til 30 pladser i 21 lande i alle fem verdensdele. 12. januar 1971 indmeldtes Jelling Andelsmejeri i Mejeriselskabet Danmark. Nu Arla.
Produktionen på Jelling Mejeri kørte videre under ledelse af Tage Tangsgaard. I 1977 havde produktion og afsætning af hytteost oversteget rammerne af Jelling Mejeris kapacitet, og en udvidelse var nødvendig. Derfor var det billigere at flytte produktionen til Tyrstrup ved Christiansfeldt. Mejeriet blev solgt med grund og alle bygninger til Niels Kjærgaard for 975.000 kr.
Jelling Mejeris fem mejeribestyrere:
- Lund 1887-1888- N. Pedersen 1888-1905- J. Chr. Jensen 1905-1936- F. Kragh Iversen 1936-1971- Tage Tangsgaard 1971-1976
Runecentret – en del af Jellings midtbyplan
Efter en beskeden start af Jelling El-forretning i 1976 fik Jonna og Niels Kjærgaard i 1977 muligheden for at købe Stationsvej 8. Jelling Andelsmejeris bygninger skulle sælges og finde anden anvendelse. Borgmester Karlo Søndergaard og formanden for mejeriet, Otto Pilgaard, fandt sammen med Niels Kjærgaard en løsning. Jonna og Niels Kjærgaard købte mejeriet og Jelling El-forretning fik dermed en tidsvarende placering i byen og samtidig åbnedes muligheder for udlejning af forretninger og lejligheder i de store bygninger. Mejeriet havde en grundplan på 1250 kvm og ca. 1000 kvm i overetagen.
En omfattende ombygning gik i gang og allerede 1. august 1978 flyttede Jelling Radio & TV ved Ib Jensen ind i de lokaler der før havde huset Jellings mejeriudsalg og oven på denne fløj, hvor der tidligere havde boet mejerister, blev værelserne nu udlejet til lærerstuderende.
I november 1979 blev Runecentret officielt åbnet med en festlig indvielse. Udover ”Jelling Radio & TV” var de første lejere ”Salon Poulsen”, ”Butik Kirsten” og ”Jelling El-forretning”. Siden har der naturligt været udskiftninger hen ad vejen, hvor andre butikker er kommet til, lige som folk med behov for en privatbolig gennem længere eller kortere åremål har haft til huse i bygningen.
Niels Kjærgaard har hele tiden stået for ombygning af lejemålene efter drøftelse med lejerne. Målet har været at skabe et helhedsindtryk, hvor den gamle fine mejeribygning i videst muligt omfang holder stilen. Ved den seneste ombygning i 2015 har man i så stort omfang som muligt ført facaden ud mod Stationsvej tilbage til arkitekt E. V. Linds oprindelige byggestil fra midten af 1920´erne. En forskønnelse byens borgere i høj grad påskønner, og da Vejle Kommune har planer om at forskønne Stationsvej, ser fremtiden lovende ud for Runecentret.
- Conny Bæk Hansen
Kilder: Svundne Tiders årsskrifter fra 2015 og 2016.
TILBAGE TIL OVERSIGT

Jelling har haft to mejerier. Det første er fra 1887 og var beliggende på Vejlevej 18. Da det var nedslidt, afløstes det af et nyt mejeri i 1926, som lå praktisk mellem Jelling Station og Jelling Posthus.
I 1882 oprettede man Danmarks, ja, verdens første andelsmejeri i Hjedding ved Ølgod. Kun fem år efter fik Jelling sit andelsmejeri. Torsdag den 12. september 1887 startede omkring 150 andelshavere levering af sødmælk til Jelling Mælkeri. Det nye mælkeri var bygget på hjørnet af Vejlevej og Skovgade, hvor Rema 1000 nu ligger. Med tiden blev mejeriet for lille og var nedslidt, da der stadig kom flere leverandører til, og man havde desuden problemer med beliggenheden, da mælkevognene ikke kunne blive ved med at holde på den stadig mere trafikerede hovedvej 18.
28. maj 1926 flyttede man til et nyopført mejeri på Stationsvej, som havde kostet den nette sum af 244.000 kr. Arkitekten var den på den tid meget benyttede arkitekt E. V. Lind fra Skive. Her var plads til kommende års udvidelse af leverandørkredsen. Mejeribestyrer Frode Kragh Iversen blev ansat den 15. august 1936 og virkede som en dygtig og fremsynet leder indtil 1971. I disse år udviklede Jelling Andelsmejeri sig meget. 14. september 1937 afholdtes 50 års jubilæum ved en fest i Jelling Håndværkerforening med 480 deltagere og dagen efter med 300 unge. I 1946 var mejeriet med til at starte DOFO i Vejle, der blev Danmarks største osteeksportselskab.
I 1950 blev Jelling Andelsmejeri udpeget af Mejeriernes Fællesorganisation, som det første mejeri i Europa til produktion af Cottage Cheese til de amerikanske tropper i Europa. Det blev en succes med salg til hele verden. I 1962 holdtes 75 års jubilæumsfesten i Vingsted med 700 deltagere. Nu solgtes hytteost til 30 pladser i 21 lande i alle fem verdensdele. 12. januar 1971 indmeldtes Jelling Andelsmejeri i Mejeriselskabet Danmark. Nu Arla.
Produktionen på Jelling Mejeri kørte videre under ledelse af Tage Tangsgaard. I 1977 havde produktion og afsætning af hytteost oversteget rammerne af Jelling Mejeris kapacitet, og en udvidelse var nødvendig. Derfor var det billigere at flytte produktionen til Tyrstrup ved Christiansfeldt. Mejeriet blev solgt med grund og alle bygninger til Niels Kjærgaard for 975.000 kr.
Jelling Mejeris fem mejeribestyrere:
- Lund 1887-1888- N. Pedersen 1888-1905- J. Chr. Jensen 1905-1936- F. Kragh Iversen 1936-1971- Tage Tangsgaard 1971-1976

Runecentret – en del af Jellings midtbyplan
Efter en beskeden start af Jelling El-forretning i 1976 fik Jonna og Niels Kjærgaard i 1977 muligheden for at købe Stationsvej 8. Jelling Andelsmejeris bygninger skulle sælges og finde anden anvendelse. Borgmester Karlo Søndergaard og formanden for mejeriet, Otto Pilgaard, fandt sammen med Niels Kjærgaard en løsning. Jonna og Niels Kjærgaard købte mejeriet og Jelling El-forretning fik dermed en tidsvarende placering i byen og samtidig åbnedes muligheder for udlejning af forretninger og lejligheder i de store bygninger. Mejeriet havde en grundplan på 1250 kvm og ca. 1000 kvm i overetagen.
En omfattende ombygning gik i gang og allerede 1. august 1978 flyttede Jelling Radio & TV ved Ib Jensen ind i de lokaler der før havde huset Jellings mejeriudsalg og oven på denne fløj, hvor der tidligere havde boet mejerister, blev værelserne nu udlejet til lærerstuderende.
I november 1979 blev Runecentret officielt åbnet med en festlig indvielse. Udover ”Jelling Radio & TV” var de første lejere ”Salon Poulsen”, ”Butik Kirsten” og ”Jelling El-forretning”. Siden har der naturligt været udskiftninger hen ad vejen, hvor andre butikker er kommet til, lige som folk med behov for en privatbolig gennem længere eller kortere åremål har haft til huse i bygningen.
Niels Kjærgaard har hele tiden stået for ombygning af lejemålene efter drøftelse med lejerne. Målet har været at skabe et helhedsindtryk, hvor den gamle fine mejeribygning i videst muligt omfang holder stilen. Ved den seneste ombygning i 2015 har man i så stort omfang som muligt ført facaden ud mod Stationsvej tilbage til arkitekt E. V. Linds oprindelige byggestil fra midten af 1920´erne. En forskønnelse byens borgere i høj grad påskønner, og da Vejle Kommune har planer om at forskønne Stationsvej, ser fremtiden lovende ud for Runecentret.
- Conny Bæk Hansen
Kilder: Svundne Tiders årsskrifter fra 2015 og 2016.

                                                              TILBAGE TIL OVERSIGT

Her fødtes dansk underlivskirurgi 
I et lille, afsidesliggende hus udførte landlægen Claudius Julius Boye den første, danske ovariotomi, som ikke endte med patientens død. 
Indtil september 2024 lå et lille hvidt hus med en helt særlig historie lidt øst for Jelling ad landevejen mod Vejle. Huset var bygget i 1830 og havde i de sidste mange år kendt bedre dage. Faktisk var det tæt på at falde sammen, inden det til sidst blev revet ned. Det er svært at forestille sig, at det var i dette hus, at der i 1867 blev skrevet et vigtigt kapitel i dansk medicinhistorie. Det var nemlig her, at en landlæge udførte Danmarks første vellykkede ovariotomi. En operation, ingen patienter før havde overlevet.

Lægen på Haughus
I 1855 købte læge Claudius Julius Boye med sin kone Emilie  Haughus Gods. Claudius var ikke en adelig mand, selvom han er manden, der har gjort Haughus Gods ved Jelling til noget specielt i historiebøgerne. Faktisk var han ud af en så fattig familie, at familien flygtede fra økonomisk ruin til USA, men efterlod i 1827 den da fire-årige Claudius hjemme i Danmark, hvor han kom til at bo hos en farbror i Rudkøbing. . Farbroderen var købmand, og barnløs, og familien i Rudkøbing gav unge Claudius en god og tryg opvækst. Og uddannelse.Claudius blev gift med Emilie, og parret blev dem, som byggede øverste afsnit på Haughus' hvide hovedbygning. Haughus lidt udenfor Jelling har en historie, der i hvert fald går tilbage til 1700-tallet.
Claudius havde boet og fungeret som læge i Gråsten, men lægegerningen ville han lægge bag sig. Han var nemlig krigslæge under De Slesvigske Krige i 1848-50, og havde set så meget elendighed, at han var blevet træt af sit job.
I stedet ville han være landmand. Og det blev markerne udenfor Jelling, der blev familiens omdrejningspunkt. Han blev landmand med stort L. og var i flere år formand for Vejle amts Landboforening.
Hans tillidsvækkende personlighed førte imidlertid patienter til ham for at søge råd, og lidt efter lidt begyndte han igen at få et lysere syn på lægegerningen,
En ny og storslået vej kom han ind på, da han d. 3.9.1867 med held udførte en stor underlivsoperation (ovariotomi) der i de otte tidligere afprøvede tilfælde var mislykkedes for landets dygtigste kirurger i københavn En gårdmandskone fra Øster Snede, der led af en æggestoksvulst – et tilsyneladende håbløst tilfælde – henvendte sig med indtrængende anmodning om at blive opereret netop af ham. Efter at han længe havde vægret sig derved, fordi han aldrig havde set en sådan operation og ikke kendte dens teknik, kom han dog efter samvittighedsfuld overvejelse og læsning af en dansk kollega i USA, Sigismund Daniel Jacobsons om en lykkeligt gennemført ovariotomi til det resultat, at han ikke turde undslå sig. De fornødne instrumenter fik han til låns fra Frantz Howitz, der nogle år i forvejen (1863) havde indført operationen i Danmark, Nogle kolleger kom til assistance, og i et lille husmandshus tre km øst for Jelling udførte han nu heldigt operationen, og hun blev den første herhjemme, der overlevede at få fjernet en æggestok (ovariotomi). I doktorens notater kunne man læse, at det havde været afgørende, at operationen fandt sted i et meget rent, sundt og luftigt lokale på landet. Så i en tid før man kendte til bakterier, ramte Claudius rigtigt. Plejen bagefter, som Emilia stod for, var også fyldt med renlighed og omsorg.
Begivenheden rygtedes hurtigt, og talrige lignende syge søgte til Haughus, og i løbet af en halv snes år havde han udført ca. 70 lignende operationer, hvoraf 42 med heldigt udfald – et for den tid meget godt resultat Sammen dermed udfoldede han en voksende virksomhed på andre kirurgiske områder, alt med stort held, idet hans samvittighedsfuldhed, sikre blik og eminente praktiske dygtighed overvandt alle de vanskeligheder som knyttede sig til hans ufuldstændige kirurgiske uddannelse.
Det siges, at der blev foretaget mange forskellige operationer på bl.a. Haughus, men også i små huse rundt om i Jelling.
​Claudius Julius Boye ligger begravet på Jelling Kirkegård
 
 Billedref 
Billede 1 Det lille hus på Vejlevej i dets senere dage  https://ugeskriftet.dk/nyhed/her-fodtes-dansk-underlivskirurgi
Billede 2 Claudius Julius Boye. Vejle Stadsarkiv
Billede 3  Beskrivelse: Læderindbundet bog, der indeholder C.J. Boyes håndskrevne optegnelser over operationer i perioden 1875-1877, bl.a. 31 ovariotomier. Datering: 1875 
https://stenodb.sm.au.dk/Search/ResultM?museumssag=313

https://lokalavisen.dk/arkiv/ECE15624537/laegen-der-ikke-ville-vaere-laege-reddede-42-liv/ 2014